Institutionens pædagogiske principper og værdier
Pædagogisk læreplan for børneinstitutionen Højsletten.
Indholdsfortegnelse:
1. Forord
2. Målsætning, værdier og pædagogiske principper
3. Pædagogisk tilgang
4. Antagelser om læring
5. Traditioner
6. De pædagogiske læreplaners seks temaer
a) Barnets alsidige personlige udvikling
b) Sociale kompetencer
c) Sprog
d) Krop og bevægelse
e) Natur og naturfænomener
f) Kulturelle udtryksformer og værdier
7. Dokumentation og evaluering
8. Årets fokuspunkt
1. Forord.
I relation til loven om de pædagogiske læreplaner har børneinstitutionen Højsletten udarbejdet denne plan for den pædagogiske læreproces. Der er i loven krav om, at de pædagogiske læreplaner indeholder en beskrivelse af 6 kompetenceområder samt arbejdet med børn med særlige behov.
Vi har valgt at indlede med en beskrivelse af vores pædagogiske grundtanker, og måde at tænke pædagogik og institution på. Her vil det fremgå, at det ikke blot er det du gør, som er vigtigt, men også måden som du gør det på, er betydningsfuld. Vi redegør for vores holdning til begrebet læring, og traditioner beskrives helt kort. Derefter følger de pædagogiske læreplaner, som er udarbejdet af det pædagogiske personale på baggrund af de af bestyrelsen vedtagne principper og af Herlev Kommunes børnepolitik, og arbejdet med dokumentation og evaluering berøres.
Det skal nævnes, at børn med særlige behov ikke er skilt ud fra arbejdet med de øvrige børn. I Højsletten ”møder vi børnene dèr, hvor de er” og vi har de konkrete relationer som udviklingens omdrejningspunkt. Hvis vi møder et behov for at ændre praksis i fht. at arbejde med inkluderende pædagogik, arbejder personalegruppen bevidst med evaluering af hverdagens forskellige forløb, for der igennem at skabe mulighed for at kunne ændre og udvikle. Der ud over kan der søges hjælp gennem konsulenter og pædagogiske vejledere.
2. Højslettens målsætning, værdier og pædagogiske principper.
Herlev kommunes børnepolitik og de institutionspolitiske målsætninger (her gengivet i stikordsform):
- det enkelte barn udvikler personlige og sociale kompetencer og værdier.
- de fysiske rammer skal give mulighed for alsidighed, rummelighed og fleksibilitet.
- give børnene gode valgmuligheder i hverdagen og sunde fysiske rammer.
- forældre og medarbejdere skal sikre at overgange til sfo/skole bliver positive og udfordrende.
- en tæt dialog mellem forældre og medarbejdere i dagtilbudene.
- sammenhæng i indsatsen fra de forskellige dagtilbud omkring det enkelte barn.
- det pædagogiske arbejde opkvalificeres og udvikles.
Højsletten har valgt at have opmærksomheden særligt rettet mod :
1) Børnenes udvikling af identitet
- respekt for individualitet og særegenhed.
2) Udvikling af sociale kompetencer.
- fællesskab med plads til forskellighed.
Vi skal i vores pædagogiske arbejde give børnene nogle positive erfaringer med det sociale samvær, hvor der er respekt for den enkeltes synspunkter. Børnene skal erfare, hvor deres stærke sider ligger, og der igennem udvikle en stærk selvfølelse. Det vil gøre det muligt for dem at være med til at præge det miljø, de er en del af nu og også senere i livet.
For at kunne arbejde frem mod disse mål, må vores hverdag bygge på bestemte måder at være sammen på. Vi har valgt at følgende ”værdiord” skal være ledetråde i vores samvær her i huset, imellem børnene såvel som mellem de voksne:
1) Selvfølelse
2) Anerkendelse
3) Ligeværd
4) Nærvær
De fire grupper værdiord skal være det primære i vores arbejde med og omkring børnene, og de er også beskrivende for Højslettens grundsyn på børn. Igennem de voksnes væremåde og prioriteringer kommer vores grundsyn til udtryk, og deri ligger også de rammer, vi som voksne giver børnene. I det følgende er forklaret vores arbejdsgrundlag - vores valg af praksis – for at være i overensstemmelse med værdierne.
3. Pædagogisk tilgang.
Vores tilgang til pædagogisk praksis er gennem to retninger:
- Anerkendende Relationer
- Den integrerende Baggrund.
Begge disse ”tænkninger” arbejder med barnet i centrum, og med barnets perspektiv som et udgangspunkt for hverdagens forløb. I Anerkendende Relationer ligger der et krav til den voksne om at være bevidst om egen persons udstråling, og implicit er også en erkendelse af at den voksnes måde at reagere på, giver børnene deres handlemuligheder. Den voksne er overordnet ansvarlig for at indrette dagen, så barnet har indflydelse på indhold og form. Det betyder f.eks. at børnene fra at lege med sæbebobler får mulighed for at undersøge ”noget med vand”, og der igennem lærer en masse om ”vandets natur” på deres egne præmisser. Eller hvis barnet er sultent, skal det have mulighed for at spise og ikke vente til en aftalt spisetid.
Barnet og dets oplevelse af en given sammenhæng anerkendes. Det betyder, at betragte barnet som lige værdigt og med respekt for, at barnet har en anden erfaringsramme at sætte sine oplevelser ind i, end en voksen har. Men det gør ikke barnets oplevelser mindre gyldige. De erfaringer barnet har fået igennem sit korte liv, er med i dets forståelse af verden og er derfor betydningsfulde i den aktuelle sammenhæng. Børn handler altid rationelt i en situation – ud fra den forståelsesramme de har at sætte oplevelserne ind i.
Arbejdsformen er iagtagende – ikke forstået som passivt afventende men som aktivt undersøgende: hvad er det egentlig der sker her. Den voksne skal ikke blot reagere ud fra sin egen umiddelbare oplevelse (instinkt), men tænke barnets forståelse med. Som voksen må man analysere og reflektere over situationen, og erkende hvordan man selv oplever den og hvordan barnet ser den. Barnet skal have lov at reagere i fht. sin egen oplevelse.
Et eksempel kunne være et barn, der falder på gåturen. Er den voksne selv ”sart” og reagerer med instinktive udbrud, vil barnet straks græde. Måske rejser barnet sig uden andet end en grinmasse, men ved den voksnes ”overreaktion” påvirkes barnet til at føle det samme, og reagerer derfor på den voksnes følelse, som om det var barnets egen (nogen kalder det, at barnet er kompetent). Eller måske ønsker den voksne, at barnet reagerer mere på smerte end det gør, ud fra nogen betragtninger om barnets udvikling i øvrigt. Derfor afstemmer den voksne sin reaktion derefter, og håber at barnet lukker op for nogle følelser. Endelig kan den voksne være en rå børste, der mest er tilbøjelig til ikke at anerkende, at barnet har en anden følelse omkring smerte, end hun selv. Hendes intuitive reaktion vil være: det er ikke så slemt, der skete ikke noget. Barnet får ikke lov til at opdage, hvad det egentlig selv føler, og har dermed heller ikke lov til at reagere på sin egen følelse.
Ikke at give barnet lov til egne oplevelser, hindrer dets udvikling af selvfølelse. Det skal jo erkende, at sådan er jeg, og du er ikke mig men oplever anderledes. Selvfølelse og selvværd ligger til grund for identitetsdannelse, og derfor er det fundamentalt vigtigt at give barnet gode muligheder for at lære sig selv at kende, sine ligheder med andre og sine forskelligheder fra andre.
Nærvær og empati (evnen til at ”tone” sig ind på andres oplevelse/følelse og efterfølgende hjælp til handling) er forudsætninger i de voksnes væremåde for at kunne arbejde med anerkendelse. Man må indse at den måde den voksne reagerer på, giver børnene bestemte muligheder for at handle. Opfatter de voksne noget som frækt eller som eksperimenterende? Deres reaktion er afgørende for hvordan barnet videre handler, og på hvordan det oplever sig selv i forskellige sammenhænge – hvilken selvfølelse det får.
Når barnet føler sig godt tilpas og er tryg i institutionen, kan det lære sine følelser og reaktioner at kende i mange forskellige sammenhænge, både som glad eller sur, træt eller hidsig, vild eller fordybet i leg og venskaber. Der skal være plads både til individuelle lege og til større fællesskaber. Barnet skal lære både egne og andres reaktioner at kende, og skal kunne give plads til andre uden selv at føle sig tilsidesat.
Lidt fint kan det siges at ”det konkrete samvær i hverdagens sociale episoder er udviklingens helt centrale omdrejningspunkt” (Dion Sommer: Barndomspsykologi). I Højsletten skal børnene have gode muligheder for gennem leg – og dermed på egne præmisser - at udforske sig selv og andre, og på den måde ”lære andre verdener at kende” end lige den man selv kommer fra. De udvikler deres sociale færdigheder, og opøver deres evne til indlevelse og tolerance.
Derfor skal der være imødekommende og omsorgsfulde voksne omkring barnet, så det føler sig velkomment i huset. Omsorgen skal gives på barnets præmisser, og den voksne skal være i nærheden og være nærværende. Der kan støttes med fysisk kontakt eller med verbal, men det må ikke være kvælende eller indskrænkende for barnet. Det er vigtigt at være opmærksom på, om man overtager nogle funktioner for barnet eller om man støtter, således at barnet opnår en højere grad af selvhjulpethed. Barnet skal inddrages og være aktiv i egne hverdagsprocesser.
Kommunikation spiller en vigtig rolle i begrebet anerkendelse. Det skal ikke blot forstås som det talte sprog, men som en helhedsopfattelse af tale, kropssprog, mimik, gestik og situationen i sin helhed. Vi siger, at vi skal være gode til at ”læse børnene”, og det betyder at have blik for hele sammenhængen omkring barnet/børnene.
Naturligvis er sproget vigtigt her. Den voksne skal tale med barnet på en måde, der inviterer og motiverer til yderligere dialog. Det betyder, at hvis barnet spørger om, hvornår det bliver hentet, svarer den voksne ikke blot: du bliver hentet kl. halv fire, men eksempelvis: har du aftalt et bestemt tidspunkt med din mor/far i dag? Det viser nogle voksne, der er imødekommende, åbne og nærværende.
Vi skal være bevidste om, at børnene ikke kun hører på hvad den voksne siger, men nok i højere grad ser på hvad den voksne gør, og at det ligger til grund for børnenes opfattelse af, hvad den voksne har ”sagt”.
Det er en vigtig kompetence for barnet, at beherske sin kommunikation, altså hele sin måde at udtrykke sig på, også sin tale. Det hjælper barnet til bedre at forstå sin omverden, når det kan sætte ord på sine oplevelser.
Tænk på et barn, der kommer forbi to andre der sidder og leger en leg, som det gerne vil være med i. Det er bestemt ikke lige meget, hvordan barnet tager initiativ til at komme ind i legen. Barnet skal overse mange ting først: Hvem er det der er i gang med legen, hvilken retning tager legen, kan barnet komme med ved at glide ind i det igangværende eller skal det foreslå noget nyt, der udvider legens grundide? Barnet skal bruge en god del social forståelse, indlevelsesevne, fantasi og fleksibilitet, for at kunne komme med i legen.
3. Antagelser om læring i Højsletten.
Umiddelbart kan læring opfattes som det traditionelle skoleindlæringsbegreb: noget jeg vil lære en anden, noget udefra kommende, noget der kan planlægges og måles, noget der er sat i et forudbestemt skema, noget ydrestyret og noget der kan evalueres konkret.
I daginstitutionen skal børnene lære noget – vi skal planlægge, have læreprocesser og årsplaner. Men vi skal være meget bevidste om, hvordan små børn lærer, og hvad vi synes er vigtigt at give dem med videre i livet som erfaringsgrundlag. Vi skal ville børnene noget – være overbeviste om at det er betydningsfuldt, at børnene er sammen med netop mig. Vi skal bevare vores daginstitutionskultur og måde at være sammen med børnene på, og huske at børnene igennem deres kolossale udvikling er i en lang læreproces – det er de voksne, der ”bare” skal lære at sætte ord på det.
Det er ikke uvæsentligt, hvilke ord vi bruger og hvordan vi forstår dem. Ordene er styrende for det vi ser, for hvordan vi gør tingene, de farver vores oplevelse ofte uden at vi er klar over det. Pædagogiske læreplaner (forstået ud fra daginstitutionskulturen) kan være med til at sikre, at pædagogerne er opmærksomme på alle børnenes udvikling – at de ud fra deres egne forudsætninger udvikler sig bedst muligt.
I Højsletten arbejder vi med et læringssyn der siger, at det er i den konkrete relation (til både børn og voksne), at det enkelte barn udvikler en erkendelse om sig selv, om verden omkring dem, og om hvordan barnet har det med det. Det udvikler sin selvfølelse, sin evne til at kunne begå sig og det får afgrænset sig selv (bliver klar på sine ligheder med og forskelligheder fra andre). Det er det vigtigste, vi kan give børnene mulighed for at opleve/lære. Om vi så gør det gennem emner om astronomi, skovens økologi eller i alle de naturligt opståede sociale situationer, som en hverdag består af, er ikke så vigtigt – bare det er gjort ud fra børnenes egne aktuelle interesser og udført af dygtige pædagoger / medhjælpere.
Når vi i det pædagogiske arbejde skal have læringsaspektet med, ser vi det ikke nødvendigvis som at vi skal lære barnet en ny kompetence – altså at barnet skal kunne noget som det ikke kunne i går. Vi ser i højere grad læring et udtryk for barnets ”dannelse”, deres bliven sig selv. Det er det ”forberedende ”arbejde til evnen at kunne lære/tilegne sig nye kompetencer. De voksne skal hjælpe børnene med at kunne udforske verden på mange forskellige måder ved at kunne arbejde fleksibelt og spontant – man skal kunne gribe det, der sker i nuet, og gøre det til en fælles oplevelse.
4. Højslettens faste traditioner.
Fredagssamling:
Ugen slutter og weekenden starter med fredagssamlingen i fællesrummet. På skift vælger stuerne de sange, som skal synges – alle er på skift ansvarlige for samlingen.
Fastelavn:
Vi holder fastelavn mandagen efter den egentlige dag, så forældrene har mulighed for at være sammen med deres børn den første gang. Fastelavnsris gives dog med hjem om fredagen.
Påskeklip:
Vi gør en del ud af påskeklippet, for det en god anledning til at øve det. Vi holder en påskefrokost en af dagene helt op til helligdagene.
Sportsdag:
I maj holder vi en sportsdag, hvor der er lidt konkurrence involveret. Det skal være en festlig dag, hvor der er lavet et forarbejde med relevant ”udsmykning”, eks.vis et banner der markerer dagen. Der er øvet i 4 eller 5 dicipliner, og vi låner banerne oppe ved Herlevhallen. Er det regnvejr, låner vi hallen og holder det indendørs. Ved afslutningen får børnene et diplom, der bekræfter deres deltagelse i de forskellige discipliner, og der er målt hvilken stue, som har klaret sig bedst. Om eftermiddagen er der åbent-hus for forældre med kaffe, the og noget spiseligt.
Sommerfest:
Der er forberedt lidt optræden af de ældste børn, og denne optræden starter festen kl. 16. Derefter er der boder, hvor børnene kan prøve forskelligt, og ved 17.30-tiden er der mad fra den store fælles buffet med retter lavet af forældrene. Som dessert er der kaffe og ikke mindst kagebord (hjemmebagte af forældrene).
Høstfest:
I september/oktober holder vi en høstfest. Sommeren igennem er der dyrket lidt forskelligt hos os selv eller der er hentet råvarer på Klauzdal eller i skoven. Derfor har vi noget saft og marmelade, grøntsager eller frugt, og det spiser vi denne dag. Der er lavet et ”projektarbejde” op til dagen, så alle har arbejdet med et emne i relation til ”sund kost”. Der afsluttes med åbent-hus for forældrene.
Julefest:
Den sidste dag i november kører (næsten) alle børn og personale ud og henter juletræ i skov eller plantage. Frokosten spises i fællesrummet og der er risengrød og saftevand til alle. Senere kommer forældre og søskende, der spises æbleskiver og så videre og juletræet pyntes med hjemmelavet klip. Mens der synges julesange om det pyntede træ, kommer der tilfældigvis en julemand forbi – han har heldigvis en julechokolade med som tak for sangene. Denne dag er optakt til julen – først i december laves der pynt og lignende.
Ud over denne opdeling af året er der min. èn projektperiode, hvor der arbejdes med emner valgt ud fra børnenes spor. Derfor er forløbet ikke lagt helt fast - varighed og gruppeinddeling afhænger af den aktuelle interesse.
5. De pædagogiske læreplaners seks temaer:
Barnets alsidige personlighedsudvikling.
Vi vil sikre, at barnet udvikler sin selvværdsfølelse, sit selvværd – sin identitet
- at barnet i de konkrete relationer til både børn og voksne udvikler evnen til refleksion
- at barnet udvikler erkendelser om verden omkring sig, og hvordan det har det med det
- at barnet kommer videre i livet med sin nysgerrighed og sit gå-på-mod i behold
Hverdagen lægges tilrette så:
- der planlægges aktiviteter og samvær, som hjælper børnene med at udforske verden på mange forskellige måder
- børnene stilles overfor opgaver som passer til deres udvikling, men også udfordrer dem med oplevelser, som foregår ”på kanten af det kendte”
- børnene opmuntres til selvhjulpenhed f.eks i forhold til spisning, påklædning, oprydning
- der arbejdes med ”kufferten”, som en del af barnets historie og udvikling
Det betyder at:
- børnenes spor er en synlig del af praksis f.eks. i projektarbejde og ture
- børnene har mulighed for medindflydelse og medbestemmelse
- børnene har ansvar for forskellige opgaver f.eks. dække bord
Sociale kompetencer.
Vi vil sikre at børnene kan begå sig i en foranderlig og uforudsigelig verden.
- at børnene udvikler deres sociale færdigheder og opøver deres evne til indlevelse og
tolerance
- at børnene oplever at være en betydningsfuld del af et fællesskab
- at børnene opøver færdigheder i konfliktløsning
Hverdagen lægges tilrette så
- den voksne er et eksempel - en rollemodel - for børnene
- der er mange forskellige ”legesteder”, små rum eller områder, hvor børnene kan finde sammen og fordybe sig i legen
- der er en fast gruppeopdeling til spisetid, samlinger og andet
- der er en dagsrytme med samvær på egne præmisser og andre tidspunkter en fast struktur
- samlinger er et forum for konfliktløsning og for at italesætte følelser
Det betyder at
- børnene næsten frit kan gå rundt i hele huset og finde legekammerater og legemuligheder
- børnene kan være sammen i større eller mindre grupper
- børnene udvikler deres evne til empati
- børnene opøver deres evne til at løse egne konflikter
- børnene - gennem de mange relationer der udspiller sig i løbet af dagen - oplever et
sammenfald af interesser, der kan udvikle sig til venskab
Sprog.
Vi vil sikre at børnene får opøvet forudsætninger for at udtrykke sig med sprog såvel som gestik og gennem tegn:
- at børnene udvikler kompetencer i forhold til at beherske sin kommunikation, herunder gestik, mimik og kropssprog
- at børnene udvikler et nuanceret sprog og kan bruge det
- at børnene oplever og lærer at sproget er det bedste redskab til konfliktløsning
- at børnene behersker sin kommunikation i forhold til at have medindflydelse og medbestemmelse
- at børnene oplever betydningen af det skrevne sprog
Hverdagen lægges tilrette så:
- den voksne taler med barnet på en måde, der inviterer og motiverer til dialog - henvender sig til refleksionssiden
- der er samvær, samtale og refleksion i større eller mindre grupper (spisning, samling, fællesaktiviteter, udflugter)
- der er tid til leg på børnenes egne præmisser
- der er højtlæsning og historiefortælling af både børn og voksne
så at man bevidst arbejder med samlinger som et af redskaberne omkring konfliktløsninger
- der er plads til børnenes medbestemmelse og –indflydelse
- der er indkøbt fagbøger, som børnene kan benytte
- vi synger meget og læser rim og remser
Det betyder at
- børnene har mange mindre rum at fordele sig i, hvor de kan snakke, forhandle eller fordybe sig i leg
- børnene samles i deres grupper, og der snakkes om forskellige ting (emner)
- at børnene får tid til selv at løse eventuelle konflikter, en voksen kan støtte op
- børnene oplever, at deres meninger bliver hørt – at der er reel medindflydelse
- børnene bruger opslagsbøger til afklaring og uddybning
- børnene kan ”lege” med sproget
Krop og bevægelse.
Vi vil sikre at børnene bliver bevidste om deres krops mange funktioner, og får en indsigt i hvordan kroppen trives bedst
- at børnene kan bruge deres krop til at udtrykke sig med
- at børnene lærer deres krops fysiske formåen og begrænsninger at kende
- at børnene oplever at være en del af et fællesskab, som samles omkring rytmik, motion og idræt
Hverdagen lægges tilrette så:
- legepladsen bruges som et udviklingsrum på samme måde som indendørs, men hvor børnene motorisk kan bruge kroppen meget mere alsidigt
- vi har en synlighed omkring Højslettens mad- og måltidspolitik
- rytmik, sang og brug af instrumenter indgår naturligt
- personalet deltager i uddannelsestilbud og andre aktiviteter indenfor området
- vi i perioder snakker sammenhæng mellem kost, bevægelse, motion og sundhed
- ture og udflugter kan planlægges eller opstå spontant
- der er tid til leg på børnenes egne præmisser
Det betyder at:
- børnene har en ugentlig rytmikdag eller kommer i Herlevhallen og laver idræt
- vi går ture i nærområdet
- vores legeplads har mange forskellige motoriske udfordringer incl. boldbane og bruges hver dag
- udvikling af traditioner omkring forskellige former for idræt er en kontinuerlig proces
- børnene er involverede i vores mad- og måltidspolitik
- børnene får bevæget sig på egne præmisser
Natur og naturfænomener.
Vi vil sikre, at børnene kan færdes respektfuldt i naturen og at de får kendskab til naturens ressourcer:
- at børnene gennem vind og vejr får en fornemmelse af årets gang
- at børnene erfarer forskellen på de forskellige elementer som varme og kulde, tørke og vand, blæsevejr og stille solskin
- at børnene får viden om fornuftig brug af naturens ressourcer
- at børnene oplever glæde ved udensdørslivet
- at børnene lærer ”det forskellige småkryb” at kende
Derfor er hverdagen indrette så:
- de voksne er bevidste om at være et eksempel - rollemodel - for børnene
- spontant opståede situationer benyttes til belysning af et aktuelt emne
- legepladsen benyttes som ”laboratorium” til kreative og eksperimenterende udfoldelser
- vi regelmæssigt tager til mosen og Kildegården for at iagttage årets mange udtryk
- at vi har købt div. fagbøger, hvor børnene kan hente ny viden om et emne
Det betyder at:
- legepladsen er indrettet med bålplads, jord, og vand, træer og buske, snegle og orme
- børnene er ude i al slags vejr og udnytter de aktuelle muligheder som inspiration til leg
- børnene kan bruge fagbøger til opslag, når de støder på ting, som de undres over
- børnene kan bruge det store ”rum” til grovmotoriske udfoldelser og nye oplevelser
Kulturelle udtryksformer og værdier.
Vi vil sikre, at børnene får nogle oplevelser omkring kunst og kultur, som skal være med i deres erfaringsgrundlag
- at børnene får kendskab til og følger årets forløb gennem de almindelige traditioner
- at Højsletten udvikler sin egen kultur og egne traditioner
- at børnene lærer forskellige kulturelle udtryksformer at kende
- at børnene bliver præsenteret for de forskellige kulturelle tilbud, som nærmiljøet og Herlev kommune tilbyder
- at sikre at børnenes baggrund og erfaringer kommer med i deres fremtidige liv. Her
tænkes især på både på overgangen fra vuggestue til børnehave samt overgangen fra
børnehave til skole
Hverdagen indrettes så
- vi anvender forskellige udtryksformer som historiefortælling, teater, musik, tegne, male med mere
- vi snakker med børnene om højtider, traditioner og aktiviteter, og baggrunden for dem
- vi skaber, fastholder og udvikler på egne traditioner
- vi forfølger gerne indtryk fra fremmede kulturer
- vi tager regelmæssige besøg på Kildegården, i hallen og på biblioteket
- vi kan tage relevante udflugter til museer og lign. bl.a. i forbindelse med projektarbejder
- vi deltager i samarbejde i forhold til ”Brobyg”
- vi arbejder med kufferten som bærer af barnets historie
Det betyder at:
- børnene har adgang til tilbud på forskellige værksteder: teater, tegne/male, puderum og klodsrum
- børnene kan bruge fællesrummet både som samlingsrum for alle og som legerum i mindre grupper
- børnene samler dokumentation på ferier og lign. og deler deres erfaringer med de øvrige
- børnene ofte benytter tilbud i nærområdet og opnår fortrolighed med dem
- børnene bliver bevidste om egen historie og kan udtrykke den
6. Dokumentation og evaluering
Som dokumentation anvendes:
Skriftlig fremstilling
Daglig orientering på tavle i indgangsparti
Nyhedsbrev: Bred orientering og opsamling
Mundtlig fremstilling
Ved daglig kontakt. Til forældrekonsultationer og møder
Billeder
Fra dagligdagen og fra særlige pædagogiske (projekt)forløb. Billederne og/eller tegningerne vises på plancher, som hænges op på ”gul dør”. Siden sættes de ind i vores mappe, og danner dermed ”Højslettens historie”.
Evaluering
Bestyrelsen evaluerer en gang årligt den pædagogiske læreplans indhold og udformning. Til grund for evalueringen bruges personalets dokumentation samt egne og personalerepræsentanternes erfaring.
Evalueringen bruges i forbindelse med udarbejdelsen af principperne for næste års pædagogiske læreplan.
Det af personalet valgte indsatsområde (fokusområde) diskuteres med bestyrelsen.
7. Årets fokuspunkt: Sproglig opmærksomhed.
Vi vil fra maj 07 til maj - 08 sikre en særlig opmærksomhed omkring kommunikation på flere niveauer
- at kunne lytte til hinanden
- at have et nuanceret sprog
- at kunne fortælle og fabulere
- at kunne bruge sproget ved konflikter
Derfor ændrer vi hverdagen så
- støjniveauet bliver sænket
- at samlingerne indeholder oplysning (bøger, fortælling, snak om et emne og lignende, hvor både voksne og børn er aktive)
- der bliver læst flere bøger og oftere fortalt eventyr
- vores små ”legeøer” i fællesrummet bliver lidt mere lukkede
Det betyder for personalet
- at de gennem opmærksomhed på egen kommunikation skal påvirke børnene
- at stemmerne hæves kun i ”nødstilfælde”
- at ”gammeldags skæld-ud” ikke bruges, men vi ned i knæ og snakke med børnene (relationstænkning)
- at de skal være forberedte til samlingerne
- at bøger, sange, rim og remser er en naturlig del af samlingerne
- at de ved børnenes konflikter arbejder bevidst med empati
- at de skal analysere deres indretning af stuen, så ”det sproglige” fremmes
Det betyder for børnene (succeskriterier)
- de får læst flere bøger og fortalt flere eventyr, så både omverdenskendskab og udvikling af fantasi styrkes
- at de skal finde ”de små stemmer” frem indendørs
- at der samtales mere i samlingerne
Målet er at børnene får meget mere indtryk af verden gennem bøgerne, at deres fantasi og evne til fabulering styrkes. De voksne får lettere adgang til at kunne arbejde med det narrative. Børnene oplever at blive hørt og at der er reelle dialoger i et ikke støjfyldt indeklima. At børnene tør og kan stå frem i det sociale fællesskab og fortælle. At deres sprog er nuanceret og præcist.
Indkøb:
- lydabsorberende skærmvægge til brug i fællesrummet
- div. bøger
Evaluering:
- op hver gang på p-møder
- skriftlig opfølgning på december p-mødet, så der evt. kan justeres i den sidste fase frem til maj
- erfaringer drøftes med bestyrelsen
Hverdagsprogram og faste aktiviteter
Alle er ude i løbet af dagen. Vi betragter legepladsen som et ekstra rum i børnehaven.
Tirsdag holder vi rytmik.
Torsdag er der en tur ud af huset for en stor gruppe børn. Alle børnene i børnehaven og de ældste fra vuggestuen kommer således på tur hver anden uge.
Derudover er der flere ture der bliver planlagt løbende.
Vi holder en julefest, den sidste hverdag inden første december. Om formiddag tager vi på tur og finder pg fælder et juletræ, som vi tager med til Højsletten. Hjemme igen spiser vi risengrød. Om eftermiddagen kommer forældrene; vi julehygger og klipper julepynt. Til sidst samles vi alle omkring det pyntede træ og synger nogle sange. De sidste par år er julemanden også kommet...
Madpolitik
Højslettens mad- og måltidspolitik.
Højslettens mad- og måltidspolitik skal afspejle vores ønske om at grundlægge sunde kostvaner hos børnene. Det er vores bidrag til at forebygge ”livsstilssygdomme” som bl.a. diabetes senere i livet.
Den kost vi tilbyder børnene, den mad der er med i børnehavebørnenes madpakkerne, skal de ikke kun blive mætte af. Den skal give energi til hele dagens mange aktiviteter. Derfor er det vigtigt at være omhyggelige med, hvad der laves i vores køkken, og hvad forældrene giver børnene med i madpakken. Måltidet skal være rart og hyggeligt – det skal være en god oplevelse. Den mad børnene spiser, skal være nærende og sund, så de kan være aktive hele dagen. Kroppen skal have de vitaminer, mineraler og så videre, som den har brug for. Det er en del af ”Det gode børneliv”, som Herlev kommune har som erklæret værdi for alle børn.
I vuggestuen.
I vuggestuegruppen får børnene et lille formiddagsmåltid ved 9-tiden. Det skiftes mellem rugbrød (oftest) og frugt/grønt . Til frokosttid serveres der et sundt og nærende frokostmåltid baseret på økologiske råvarer. Ikke færdigkøbte eller færdigforarbejdede varer, men friske råvarer, som vi selv forarbejder. Især vil vi være opmærksomme på, at tilbudet af grøntsager er varieret og efter årstiden. Børnene skal præsenteres for mange forskellige slags ”smager”, så vi vil hele tiden putte nye retter ind i madplanen.
En typisk madplan skal hver uge indeholde en dag med kød, en med fisk, grød eller suppe, lune retter og en rugbrødsdag. Pålægget vil være hjemmelavet, enten en rest fra et måltid eller frisklavet til formålet.
Om formiddagen drikker børnene vand til 9-måltidet, men ellers får de mælk at drikke.
Slik og tomme kalorier hører ikke hjemme i vuggestuens tilbud af mad.
Madpakker i børnehaven.
Vi anser det for forældrenes opgave at give børnene en god og fornuftig madpakke med. Der skal være tilstrækkeligt til hele dagen, for børnehavebørnene tager ofte en mad i løbet af formiddagen inden frokost, og kan godt have behov for en igen ud på eftermiddagen. Der skal ikke være ”tom energi-guf” med – det optager pladsen for det sunde mad. Det betyder at forældrene skal tænke sig om, før de putter youghurter, ostehapser, mælkesnitter og den slags i madkassen, og chokoladekiks, slik, chips og lignende skal slet ikke med. Der er alt for meget sukker og fedt i de ting – det hører ikke hjemme i en sund hverdagskost, men kan evt. bruges til en festlig lejlighed.” Hellere et knus til barnet end en kiks i kassen”. Vi står selvfølgelig klar med vejledning og inspiration, hvis der er nogle forældre som bliver usikre på, hvad der er ”god børnehavekost”.
Samtidig er det meget vigtigt, at pakke den enkelte mad selvstændigt ind. Der er ikke noget værre, end mad der ligger og er rodet sammen. Når børnene tager en mad fra madpakken i løbet af formiddagen, kan agurker, makrelsalat og figenpålægget hurtigt blive indsmurt i hinanden. Pak eventuelt tilbehør ind selvstændigt eller brug små bokse. Det er også en god ide at pakke ind i ”film” frem for sølvpapir – så behøver barnet ikke pakke alle madder op, for at finde den de vil have.
Børnene drikker vand til maden ved frokosttid.
Morgenmad.
Højsletten tilbyder hver dag børnene morgenmad frem til kl. 7.30. Det vil være økologiske cornflakes, gryn og havregrød. Kommer børnene senere end 7.30, må forældrene lige hjælpe børnene i gang med maden.
Eftermiddagsmad.
Til frugt-tid (ved 14-tiden) bliver alle børn i Højsletten tilbudt lidt let eftermiddagsmad - børnehavebørnene som supplement til madpakken og vuggestuebørnene et fuldt måltid. Det vil være varieret med groft hjemmebag, rugbrød eller bagte kartofler og altid frugt eller grønt til.
Børnene kan tage mælk eller vand til.
Sidst på dagen.
Ved 16-tiden er børnene ved at være godt trætte og brugte, så derfor får de lidt at drikke igen og frugt, grønt, tvebakker eller lignende.
Omkring fødselsdage.
Det er barnet og forældrene i fællesskab, der bliver enige om, hvad der serveres – enten her eller i hjemmet. Det kan være is, lagkage eller en let frokost alt efter barnets ønske. Men ”hold det nede” - ellers går al tiden med at spise. Holder vi fødselsdagen i børnehaven/vuggestuen, er det slut, når fejringen er forbi. Holdes fødselsdagen , er det slut, når man går hjem. Der skal ikke deles slik ud, men kage/lagkage kan naturligvis pyntes. Balloner, slikposer eller andet skal ikke deles ud, når børnene går tilbage til børnehaven/vuggestuen.
Omkring højtider.
Højsletten prøver at holde julen til december måned. Vi vil gerne vente med juleknas af forskellig art, til vi ”har startet julen op” med vores juletræsfest den sidste dag i november. I december tager vi det ikke så nøje, om der måske spises lidt for mange pebernødder og lignende, men vi holder det til relevante sammenhænge f.eks. samlinger. Det er ikke hensigtsmæssigt, at børnene tager slik eller søde sager med herned til at dele ud – mængden bliver meget hurtig voldsom. Om nødvendigt skal det være nødder, tørret frugt og den slags.
På samme måde kan der ved fastelavn, påske og andet eventuelt spises forskellige søde ting, som vi normalt ikke vil have i huset.
Hvad kan børnene have med til at dele ud.
Vi prøver at skele til, om der ”ligger en proces” bag de ting, et barn kan have med. Har familien f.eks. bagt kage til den større søskendes klasse, er det i orden at bage til børnehaven også. Men ellers vil vi – inspireret af den megen snak om overvægtige børn i dårlig form – ikke have slik og kager til hverdag.
