Status- og perspektivering 2011

Indledning.

Status- og Perspektivering i forhold til arbejdet med de overordnede strategier.

Klimastrategien:

Højslettens energiforbrug har altid ligget meget højt på både vand-, varme- og elforbrug. En del af årsagen til dette er den måde huset er bygget på. Vedrørende elforbrug er der fra Teknisk Forvaltnings side arbejdet meget med at få styr på vores ventilation – som kører delvis på el – og den fungerer tilsyneladende tilfredsstillende nu. Der ud over er vi i gang med at skifte almindelige elpærer til sparepærer, og vi prøver at være opmærksomme på de ”almindelige husmor-spareråd” som at slukke lys hvor der ikke er behov m.v..

Trods det høje elforbrug har Højsletten en udfordring omkring belysning – det gælder på stuerne såvel som i fællesrummet. Især fællesrummet er dyrt at lyse op med de mange små pærer som hænger i hver sin fatning, men egentlig ikke oplyser rummet tilstrækkeligt. Samtidig kan de gammeldags elpærer ikke skaffes mere og sparepærer kan ikke erstatte dem, da de ikke kan lysreguleres.

Det har altid irriteret os voldsomt at have så stor en el-regning uden at have en god og tilstrækkelig belysning i huset.

Omkring vandforbrug har vi haft lidt skjulte rør, der var utætte, og der har været toiletter, hvor vandet løb. Begge dele burde nu være i orden.

Det høje varmeforbrug prøver vi at nedbringe ved at være opmærksomme på hvordan vi lufter ud, eks. vis ikke vinduer åbne gennem længere tid. Vi har også tætnet diverse sprækker ved døre og vinduer, men huset er meget utæt og vi har en del træk – især hen over gulvet.

Generelt har personalegruppen i høj grad en fælles bevidsthed omkring at nedsætte energiforbruget.

Herlev i bevægelse:

Højslettens børn er ude på legepladsen hver dag, og de voksne er opmærksomme på hvordan børnene leger og bruger kroppen. Der kan være børn som tuller stille omkring eller er mest i sandkassen. Det bliver så ”opfanget” og aktiviteter som fangelege eller cykling bliver sat i værk – så vi er sikre på at alle børnene får rørt sig.

Ud over det almindelige aktive børnehaveliv er vi så heldige at have Herlevhallen to timer ugentligt (sammen med Hedelyngen og Æblehuset). Det benytter vi på den måde at de 4-årige fra de tre institutioner har en time sammen, og bagefter de 5-årige. Ud over boldlege er der også andre meget fysiske aktiviteter.

I Højsletten prøver vi også at understøtte børnenes fysiske aktivitet ved at være meget bevidste om, hvilken mad børnene skal have til frokost – der skal være noget at forbrænde for at have energi til at kunne være aktiv.

Status- og Perspektivering i forhold til arbejdet med Dagtilbudsloven(læreplanerne).

Identitetsdannelse er altid i fokus i Højsletten, og den seneste periode har vi især arbejdet med at forsøge at være tæt på børnene i deres indbyrdes relationer. Vi har givet meget guidning i forhold til den indbyrdes ”tone”, arbejdet med børnenes evne til indlevelse, indtoning og forståelse af hinandens oplevelser, og vi har snakket meget om det ansvar, som vi alle har for at have det godt sammen. Så de temaer i Læreplanerne som vi har været omkring er ”den alsidige personlige udvikling” og ”sociale kompetencer” – man kan i vores optik ikke arbejde med det ene uden at have det andet aspekt med.

For at efterleve ovenstående er der på voksenniveau arbejdet meget med ”nærhed”, som forudsætning for at kunne se og høre hvordan det sociale liv egentlig fungerer/har det. For at kunne udvikle sin praksis og sin evne til at ”se” børnene og ikke egen forforståelse, er der i personalegruppen arbejdet en del med evaluering og refleksion.

”Krop og bevægelse” er et andet tema fra Læreplanerne, som vi giver opmærksomhed. Konkret ses det hver mandag, hvor vi er i Hallen sammen med to andre institutioner. Vi har koblet en vinkel omkring Bro-byg på, så børnene kommer derop i aldersopdelte hold. Vi tænker, at det at kende hinanden fra Hallen kan tages med som en god faktor i børnenes fremtidige liv, også i helt andre sammenhænge, for eksempel ved en skolestart.

Det tema oplever vi efterhånden som en integreret del af Højsletten pædagogik – det vil søges fastholdt og meget gerne udviklet i samarbejde med de andre institutioner.

Status- og Perspektivering i forhold til arbejdet med Rammeplanen.

Som det kan læses ud af ovenstående er det dele af afsnittene om

1. kompetencer 
2. relationer
3. sundhed

som Højsletten har haft som udviklingsområder den forgangne periode.

Det skal også nævnes at der i personalegruppen hele tiden arbejdes med at udvikle ”den anerkendende tilgang” i fagligheden. Det er ifølge den norske forsker og pædagog Berit Bae en væremåde - en samværsform – som man i et livslangt forløb prøver at efterleve. Det betyder bl.a. at vi gennem fælles refleksioner udvikler og udfordrer vores egen forforståelse, arbejder med at være bevidste om fremtoningens betydning og at vi gennem selverkendelser udvikler vores faglighed.

Perspektivering.

De seneste flere år har Højsletten arbejdet med at udvikle ”den psykologiske tilgang” til faget. At arbejde med èt område afføder interesse for at udforske det nøjere og man kommer mere og mere ned i detaljen. Men det kan være vanskeligt at håndtere og gøre synligt og konkret. Det kan opleves som svært at snakke om en ikke synlig udvikling, som langt hen ad vejen går på fornemmelser og skal ses over tid.

Vi har selv en oplevelse af at være meget opmærksomme på børnenes samspil, at vi arbejder med guidning frem for at korrige eller skælde ud, og at vi prøver at se hvem der har andele hvordan i forskellige relationer. Disse områder skal vi naturligvis blive ved med at give opmærksomhed og udvikle på.

Men vores fokus fremover vil skifte karakter – det vil indeholde konkrete ændringer og handlinger og på den måde være lettere håndterbart. Hvordan kan der ikke gøres rede for endnu, da personalet ikke har lagt sig fast på et emne.

Af emner som kunne være aktuelle, og som Herlev kommune også arbejder med, kan nævnes:

-          Trivselsmålingen afslørede at gab mellem pædagogernes selvforståelse og forældrenes oplevelse – så forældresamarbejde kan være aktuelt

-          Historier, eventyr og fortællinger – hvilken plads skal det have hos os og hvordan

-          Den narrative tænkning – hvad betyder det konkret og hvordan

Den næste måneds tid vil personalet ”summe over”, hvor vi har det største behov eller den mest spændende udfordring. Derefter vil emnet blive beskrevet, og hvad man gerne vil nå frem til vil blive klart.

Højsletten den 9. marts 2011.03.09

Skrevet af Kirsten Lindboe, leder.

.